Jeg ved hvor stor glæde magi kan sprede rundt på danmarks hospitaler, men nogle gange rammer det bare anderledes, når ordene kommer fra dem, som har haft besøg af mig.
Siden 2017 har Lasse besøgt børneafdelingen på Hvidovre Hospital hver anden uge. Personalet fremhæver hans nærvær, farverige energi og vigtige rolle i svære situationer, hvor han hjælper børn gennem undersøgelser og behandlinger med trylleri, empati og humor.
På Herlev Hospital er Lasse en fast del af børneafdelingen. Han møder børnene i øjenhøjde, samler dem omkring trylleri og skaber en tryg og livlig stemning. Personalet håber, han kan komme endnu oftere – hans tilstedeværelse gør en mærkbar forskel.
Børne- og ungeafdelingen i Hillerød ønsker at få Lasse tilknyttet fast – inspireret af de stærke effekter, de har set på andre hospitaler. De beskriver, hvordan et trylleshow midt i et behandlingsforløb skaber håb, tryghed og en pause fra alt det svære.
Efter et voldsomt hovedtraume tilbragte Signe mange måneder i genoptræning på Hvidovre Hospital. Forældrene beskriver, hvordan mine besøg blev et mentalt pusterum og et lys i hverdagen. Besøgene var fulde af nærvær og trylleri. En menneskelig kraft, de stadig er dybt taknemmelige for.
“Danmarks bedste børnetryllekunstner skaber smil hos syge børn” – sådan lyder overskriften i Sjællandske Nyheder, som både har lavet artikel, billeder og video fra et af mine besøg på Hvidovre hospital. Indslaget viser tydeligt, hvordan selv små tryllenumre kan give store øjeblikke af glæde.
I denne video fra TV2 Kosmopol kan man se, hvordan jeg med balloner, latter og blik for det enkelte barn skaber en stærk, spontan kontakt. Det er hverdagsmagi på børneafdelingen, når det er bedst – og mest ægte.
Sofie, som er med i videoen, har selv været indlagt en del gange på Hvidovre Hospital. Under hendes besøg lærte jeg hende små trylletricks, og hun blev bidt af trylleriet. Nu er hun ligesom jeg medlem af Magisk Cirkel Danmark – Danmarks største trylleforening, og ville gerne give lidt tilbage til de syge børn, da hun selv havde stor gavn af mine tryllebesøg.
Udfyld formularen – så tager jeg kontakt til en uforpligtende snak om, hvordan I kan støtte projektet.
Uanset formen er I med til at skabe ægte glæde for børn på hospitalerne.
Et øjeblik med magi kan gøre en verden til forskel – for både børn og personale.
Kontakt: +45 31260907 eller smil@smilmedmagi.dk
MobilePay #25329 – Jyske Bank 5068 -1600305